Mosen og nattergalen

Mosen dækker et område på omkring 30 ha moseareal, hvoraf en stor del er enge som afgræsses af henholdsvis kreaturer og geder. En del af moseområdets lavt liggende arealer mod nord er under opdyrkning. En væsentlig del af disse områder ligger i dag så lavt, at der især om vinteren står store lavvandede søer i vinterafgrøderne. Vegetationen : Der findes også en del småsøer og tørvegrave under tilgroning med store pile- og birkekrat. Stargræsser danner karakteristiske tuer. Der findes også lidt rør-skov af tagrør og tætte bevoksninger af dunhammer. I engene findes tætte bestande af majgøgeurt. Hjertegræs og en usædvanlig talrigdom af den ellers efterhånden sjældne ranunkelart engblomme findes her. Mosen som helhed fremviser en stor artsrigdom af planter i en skønhed af farver og dufte man skal lede længe efter så tæt på storbyen Århus; afstanden i fugleflugtslinie er ca. 7 Km fra centrum.

Fuglene : Kasted Mose er foruden at være et eldorado for botanik intereserede et særligt godt levested for fuglefaunaen og er nok mest berømt for sin talrigdom af nattergale der fra midt i maj til midt i juni kan høres vidt omkring. Det er hannen der synger nat og dag indtil den har fundet sammen med en hun, hvorefter den kun synger om dagen indtil dagene op til sankthans. Pungmejsen er en sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler i Kasted Mose, hvor den bygger ja, nærmest væver en kugleformet rede af planteuld og dyrehår. Den hænges op yderst på en tynd gren i en tynd tråd. Det er hannen der bygger reden. Hvis det lykkes at lokke en hun til bygger denne en rørlignende indgang. Mange spurvefuglearter som mejser, sangere, drosler, svaler mm. findes talrigt. Ordnen tranefugle er repræsenteret med grønbenet rørhøne og blishøne samt vandrikse. Storkefugle som fiskehejre træffes året rundt. Blandt andefugle ses gråand, gravand og troldand. Vadefuglene rødben og vibe holder til i de våde enge. Rovfugle som musvåge, rørhøg, spurvehøg og tårnfalk forekommer almindeligt. Mosen er også hjemsted for ræve, rådyr og hare, og der findes masser af skrubtudser og butsnudet frø samt en lille bestand af spidssnudet frø. Endelig skal nævnes et myldrende insektliv som spiller en væsentlig rolle for floraens genetiske variation ved den kønnede formering. Insekterne danner i væsentlig grad livsgrundlaget som fødeemner for fuglelivet mm.

Kasted mose er indvindings område for en væsentlig del af Århus Kommunes drikkevands forsyninger. Her i området blev tørv igen et meget anvendt brændsel under 2. verdenskrig så tørvegravningen blev genoptaget i Tilst Kasted og Geding Mose. Aage Nielsen fra Geding har selv fortalt denne beretning om tørvegravning i Geding Mose På grund af isvinteren 1939/40 havde forbruget af brændsel havde været stort, og isen havde gjort det vanskeligt med skib at få tilført nye forsyninger, så da Danmark blev besat 9, april 1940 var brændselslagrene små, men på grund af krigen var det vanskeligt at skaffe forsyninger udefra. Det blev derfor både dyrt og besværligt at skaffe brændsel til opvarmning (kakkelovn) og madlavning (komfur). Så ligesom under 1. verdenskrig fik produktionen af tørv igen stor betydning, og som noget nyt blev der i midt/vestjylland produceret millioner af tons brunkul se beretningen om en her fra egnen der arbejde i brunkulslejerne. I krigsåret 1940 blev der startet en tørveproduktion i Geding Mose. I starten blev dyndet kørt ud med trillebøre, og der var da to mand i arbejde. Senere blev der anskaffet to æltevogne til at køre dyndet ud med, så blev der anskaffet en petroleums motor til at ælte og presse dyndet med, til sidst blev det til en traktor til at trække ælteriet med og der var da ti mand i arbejde, og da havde vi to heste til at køre dyndet ud til formene som lagde på græsset. Tørvegravningen ophørte igen i 1954.