sommer-sange

Midsommervisen - Vi elsker vort land

Vi elsker vor land,

når den signede jul

tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.

Når om våren hver fugl,

over mark, under strand,

lader stemmen til hilsende triller sig bøje:

Vi synger din lov over vej, over gade,

vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,

men den skønneste krans,

bli'r dog din Sankte Hans!

Den er bunden af sommerens hjerter,

så varme så glade.

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,

når hver sky over marken velsignelsen

sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand

giver rigeligst gave til flittige hænder;

når ikke vi pløjer og harver og tromler,

når koen sin middag i kløveren gumler,

da går ungdom til dans

på dit bud Sankte Hans

ret som føllet og lammet, der frit

over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,

og med sværdet i hånd

skal hver udenvælts fjende beredte os kende,

men mod ufredens ånd

under mark over strand,

vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde

hver by har sin heks,

og hver sogn sine trolde.

Dem vil vi fra livet med glædesblus holde

vi vil fred her til lands

Sankte Hans, Sankte Hans!

Den kan vindes, hvor hjerterne

aldrig bli'r tvivlende kolde.

Danmark, nu blunder den lyse nat

Danmark, nu blunder den lyse nat

bag ved din seng, når du sover.

Gøgen kukker i skov og krat.

Vesterhavet og Kattegat

synger, imens det dugger,

sagte som sang ved vugger.

Danmark, du vågner med søer blå

mætte som moderøjne.

Alt, hvad i dine arme lå,

lader du solen skinne på

ser, hvor det yppigt glider,

frem af forgangne tider.

Lærker, som hopped af æg i vår

svinder i himlens stråler.

Tonerne ned med lyset går,

samme sang som i tusind år.

Lykken fra glemte gruber

klinger af unge struber.

Hyldene dufter i stuen ind

ude fra Danmarks haver.

Kornet modnes i sommervind

Hanegal over lyse sind

stiger bag gavl og grene,

hvæsset som kniv mod stene.

Køer og heste og får på græs

hen over brede agre,

åbne lader for fulde læs,

sejl, som stryger om klint og næs,

byger, som går og kommer, -

det er den danske sommer

Pigernes latter og lyse hår

leg, som får aldrig ende,

øjnene blå som vand i vår

mildt om et evigt Danmark spår

sol over grønne sletter

lykke og lyse nætter.

Du danske sommer, jeg elsker dig

Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Kom, kom, kom
i drømme gror under månens horn.

Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdomjubled' din lovsang ud,
hun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!

Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted' af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed' af tro og tak.

Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din troldom spændte fra egn til egn.
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.

Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit hjerte er guld endda.

Nu er dagen fuld af sang

Nu er dagen fuld af sang,
og nu er viben kommen,
bekkasinen natten lang
håndterer elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Engen er nu gyldengul
af tunge kabbelejer,
søndenvinden byder op,
og dueurten nejer.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Dammen ligger dagen ud
med brudelys i hænde,
rækker højt de ranke skud,
at solen må dem tænde.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Nu vil mø med silkestik
på brudelinet sømme.
Den, som ingen bejler fik,
hun ta'r sig én i drømme.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.

Ræk mig en forglemmigej
og sidst en krusemynte,
sådan slutter vi vor leg
så glad, som den begyndte.
Plukke, plukke dugget strå,
plukke, plukke siv ved å,
plukke, plukke blomster.