byens historie

Landsbyen Kasted

Kasted by optræder første gang i de skriftlige kilder i 1220, men landsbyens historie går yderligere 7-900 år tilbage. Ved den gamle smedje (kampestenshuset) har man et smukt udsyn til Kasted Kirke. Området op til kirken var tidligere bymark, hvor man i fællesskab dyrkede hør – her af navnet Hørgaden. I dag er området beskyttet af en landskabsfredning (Exner-fredning)

Læs om fredning her!

Fredningskendelse Kasted Kirkes omgivelser

Bemærk når du kigger ned over siden, så er bunden af billeder er der et antal prikker der viser hvor mange billeder der er i hvert “billede” Der skal bladres når du er klar!

Kasted kirke

Landsbyens gamle og fredede kirke ligger synlig fra alle veje til byen. Kirken er opført på en mindre banke omkring år 1180. Det romantiske kor og skib er efterfølgende forsynet med et gotisk tårn og våbenhus. For at tilgodese det lille intime kirkerums særlige karakter oplyses kirken udelukkende ved stearinlys.

Kirken danner rammen om kirkelige handlinger og en række   arrangementer, som fastlægges af menighedsrådet. Oplysninger om gudstjenester og arrangementer, kontaktpersoner og adresser findes på kirkens egen hjemmeside: http://kastedkirke.dk/

På kirkens hjemmeside kan du også se meget mere om kirkens historie.


Kasted skole

Op til 1955 var der skole i både Kasted, Geding og Tilst. Endvidere fungerede den gamle skole ved gadekæret i Tilst sorn forskole, indtil Tilst Skole blev Centralskole. Skolerne i Kasted og Geding blev nedlagt og solgt til private, mens forskolen i Tilst blev omdannet til kæmnerkontor. 


Læs mere om skolen her: Skolen dengang 

Købmandsforretning

Førhen skulle man ikke til Tilst eller Lisbjerg for at handle ind. Det kunne klares lokalt på Kasted Byvej 13 (Billedet er fra ca. 1960). Heldigvis er der ikke langt til nogen af de førnævnte muligheder fra smørhullet Kasted, så indkøbene går også let i dag.

Smedjen

Smedjen i Kasted som er fra 1863 og blev drevet som smedje indtil 1974 Ligesom nabobyerne  havde Kasted en smedje. Den blev bygget i 1863 og afløste en ældre smedje, som 9 gårdmænd var fælles om. I 1927 blev smedjen solgt til smed Otto Rasmussen (billedet), som drev den indtil sin død i 1974. Den sidste formand for smedje-lauget var gårdejer Søren Nielsen Vester Kærgård.